Kognitiv profil - CAP

Cognitive abilites profile

CAP er et trin-for-trin redskab som på systematisk, effektivt og velfunderet grundlag, bruges til at afdække menneskers kognitive færdighedsprofil, opstille relevante indsatser udformet som kognitive træningsforløb (undervisning og træning) og løbende følge op på effekten af indsatser.

Testen laves fortrinsvis i samarbejde med forældre og lærere/pæd. i barnets liv. Ofte er det en ide at lave profilen sammen med lærere/pæd. og dernæst sammen med forældrene, da det kan skabe større frirum til at give et præcist indblik i barnets kognitive formåen på nuværende tidspunkt.

Fundamentet for CAP

CAP er funderet i moderne kognitiv udviklingspsykologi og hovedprincipperne i dynamisk assessment og kognitive tilgange til udvikling af tænkning, læring og problemløsning. I CAP fokuseres på en række fundamentale kognitive og metakognitive processer og færdigheder, som moderne uddannelsesforskning påpeger som nøglefaktorer i forhold til at sikre en effektiv uddannelsespraksis.

CAP er et evidensbaseret redskab til struktureret data indsamling, konsultativ rådgivning og systematisk effekt-vurdering af personers fremskridt. Det er et væsentligt karakteristika ved CAP at det ikke indebærer en psykometrisk testning baseret på alders-specifikke normer. Det gør CAP relevant i forhold til en bred vifte af personer, både inden for og uden for uddannelses-området. Aldersmæssigt kan CAP bruges fra de tidlige førskole-år og helt op i voksenalderen.

CAP-profilen anvendes også ofte ved opstarten til Feuerstein træning og kan ligeledes bruges i forbindelse med aftaler om hjemmetræning efter servicelovens § 32.

se priser open_in_new