Styrk børns evne til selvregulering
Der øves tal og bogstaver som aldrig før i de danske børnehaver, men alligevel vurderer skoleledere, at ca. 1/3 af børnene ikke er parate til at modtage undervisning, når de begynder i 0. klasse. Hvilke forudsætninger er nødt til at være tilstede for at man er i stand til at indgå socialt i en klasse samt at indgå i en læringssituation?
Helt grundlæggende er det nødvendigt at man er i stand til:
- At regulere sin krop (bevidsthed om egen krop samt hvor man befinder sig ift. andre)
- At regulere sig selv og sin egen adfærd.
- At man kan styre, fokusere og fastholde sin opmærksomhed
- At man kan følge en anvisning
- At man kan identificere egne følelser og genkende andres følelser
- At man kan tage andres perspektiv (begyndende mentalisering)
Hos cYoo har vi udviklet et konkret program, hvor børnene gennem musik, bevægelse, leg og samarbejdsbaseret træning øger deres evne til selvregulering og sociale kompetencer. Vi udbyder derfor en kursusdag, hvor du opnår:
- Viden om, hvad selvregulering er og hvordan det påvirker børns sociale liv, trivsel og udviklingsmuligheder.
- Viden om, hvad der skal være til stede for at et barn kan regulere sig selv og indsigt i reguleringsudfordringer.
- En introduktion til medieret læringserfaring og hvordan du gennem konkrete lege og aktiviteter kan understøtte en gruppe børns evne til selvregulering.
- Konkrete praksisnære træningsteknikker og øvelser, som du efterfølgende kan afprøve direkte i børnegruppen.
Kontakt os for mere info:
Afdelingsleder
Andreas Lykkebjerg Trust
Mail: andreas@cyoo.dk
53506463