Begrebstræning

Skoleledere fortæller, at mange børn ikke er parate til at modtage undervisning, når de begynder i 0. klasse.

For at små børn kan lære sammen med andre og senere begå sig i en skolekontekst, skal de i dag have et veludviklet begrebsapparat. I Danmark har vi stor opmærksomhed på, hvordan vores børn udvikler sig sprogligt i børnehaverne. De fleste kommuner har en overordnet plan om tidlig indsats og sprogscreening. Der hvor vi har brug for hjælp er helt nede i den praktiske udførelse af, hvordan vi så i hverdagen udvikler sproget sammen med børnene. For hvad vil det sige at være sproglig rollemodel? Hvordan arbejder man helt konkret og systematisk med at børn får et mere nuanceret sprog? Hvilke begreber er vigtigst at lære?

Disse spørgsmål har vi, i cYoo, stor erfaring med at arbejde med og vi lægger os op af nyere forskning omkring sproglig begrebstræning. Vores metode tager afsæt i Magne Nyborgs model for systematisk begrebsindlæring og professor Reuven Feuersteins læringsteori om medieret læringserfaring.

Begrebstræning er en kognitiv tilgang til at træne grundlæggende begreber. Denne metodiske tilgang træner fundamentale begreber, så børnene får flere deltagelsesmuligheder i børnehaven og samtidig også får et bedre udgangspunkt, når de engang starter i skole. Når børnene får de grundlæggende begreber på plads, har de et godt redskab til at analysere omverdenen med. Begreberne bidrager til et præcist og situationsuafhængigt sprog. Disse grundlæggende begreber danner basis for at kunne lære andre begreber og de er helt centrale i vores afkodningsproces, fordi de hjælper os med at rette opmærksomheden mod det, som er vigtigt. Det er vigtigt at de basale begreber er funderet gennem sanselig oplevelse og læring, så man herefter kan undervise og træne de mere komplekse begreber uden den sanselige erfaring - dette er overgangen fra børnehave til skole.

Vi ser gerne at endnu flere børn bliver klar til at modtage undervisning i 0. klasse, da børn kan blive mere skoleparate, hvis vi laver en konkret indsats sammen med pædagogerne i daginstitutionerne og 1.maj-grupperne. I cYoo tilbyder vi skræddersyede praksisforløb som opkvalificerer pædagoger og lærere i deres arbejde med begrebsindlæring og sprog. Forløbene kan være alt fra co-teachingforløb, kurser, workshops, uddannelse, supervision m.m.

Kontakt os for mere info:
Afdelingsleder

Andreas Lykkebjerg Trust
Mail: andreas@cyoo.dk
53506463